Klithedegårdens

Bed &

Breakfast

Klithedegården

på facebook

 

 

 

 ”Klithedegårdens” B&B – fleksibel overnatning i unikke rammer

- med ”Vestkystruten” på dørtærsklen - åben hele året

 

 

Klithedegårdens” beliggenhed i Husby Klitplantage gør gården til et naturligt stop eller basis for lidt længere ophold for cyklister og vandrefolk. Hvad enten man følger den nationale vandre- og cykelrute ”Vestkystruten” langs den jyske vestkyst, eller man har brug for et udgangspunkt for dagsture til fods eller på cykel, er ”Klithedegården” et naturligt valg, rig på naturoplevelser og æstetisk nydelse.

 

Vestkystruten eller Vestkyststien er National Cykel- og vandrerute nr. 1 langs den jyske vestkyst. Den ca. 560 km lange rute følger stort set Jyllands vestkyst fra Rudbøl til Skagen.

Ruten, som er Danmarks ældste nationale rute, blev etableret i 1970'erne og 1980'erne, og er samtidig en del af Nordsøruten, verdens længste cykelrute, der går gennem otte lande rundt om Nordsøen.

 

Se http://cyclistic.dk/da/officielle-ture/vis-tur/?routeId=1520&region=2

og http://www.vejdirektoratet.dk/da/trafik/cyklist/sider/default.aspx

 

I ”Klithedegårdens” nærområde, er der rig og varieret mulighed for cykel- og vandreture af kortere eller længere varighed. Med områdets rige natur kan turene kombineres med fiskeri, svampe- og bærplukning, eller simpelthen ren og skær nydelse af naturen, de store vidder, højt til himlen, luft under vingerne og følelsen af at have det hele for sig selv.

 

Se http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/husby.htm

og http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Vest_Stadil.htm

 

Pak madpakken, pump cyklen, snør vandreskoene og klæd dig efter vejr og årstid, så er du garanteret en uforglemmelig oplevelse med ”Klithedegården” som udgangspunkt – hele året rundt.

Vi byder cyklister, vandrefolket og naturelskere velkommen til ophold og overnatning i Klithedegårdens velindrettede rum med gode senge og æstetiske omgivelser, med mulighed for socialt samvær foran brændeovnen i alrummet efter en lang dags store naturoplevelser.

 

Vi råder over 6 værelser, der kan lejes som enten dobbelt el. singlerum.

Der er delt bad mellem 2 værelser, adgang til køkken, alrum samt have m. grill.

Desuden TV og mulighed for Internetadgang.

Dine værter er stedkendte, og bidrager gerne med råd og praktiske informationer.

Vore priser er inklusiv lækker og personligt serveret morgenmad, linned og håndklæder samt rengøring og forbrug.

 

Priser 2014:

Dobbelt : 600,- per værelse per nat all inclusive    *

Single :    500,- per værelse per nat all inclusive

*Der er mulighed for ekstra opredning incl. morgenmad på dobbeltværelse for 175,- per døgn

 

Cykeludlejning:

Vi har et begrænset antal cykler til udlejning for kr. 50,- per dag/ kr. 80,- v. 2 eller flere dage

Bestil gerne ved booking.

 

 

 

Vi anbefaler vores samarbejdspartner Bike Fun Tours til færdigpakkede cykelferier og udflugter m.m.

 

Klik på logoet til venstre for at hoppe til en verden af cykeloplevelser

 

Ferie- og kursusstedet ”Klithedegården”

 

   Græmvej 41, Husby,  6990 Ulfborg   Tlf. 3069 3975   e-mail :  kontakt@klithedegaarden.dk     www.klithedegaarden.dk